Dansk økonomi styrer mod sandt jubelår. Væksten kan »meget nemt« blive den højeste i op mod 30 år

År 2024 kan slutte med lidt af et brag og store champagnepropper for danskerne og dansk økonomi. Der er masser af gang i arbejdsmarkedet inden for masser af brancher, og medicinalindustrien har også fuld fart på. Hvis det fortsætter måneden ud, og vi får et rigtig godt fjerde kvartal, kan indeværende år ende med at blive det bedste for den danske økonomi i 20 år, hvad væksten angår. Det kan måske blive så godt, at vi får den bedste vækst i hele 30 år. Det stiller et stort krav til regeringen i forhold til finanspolitikken, der ikke må blive for ekspansiv, fremhæver flere økonomer. »Lige nu er jeg ikke så voldsomt bekymret for en overophedning, men med kraftig vækst og rekordhøj beskæftigelse og fortsat stigende, så er det formentlig noget, som kommer til at blive italesat i er eller andet omfang over den kommende tid,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre. Det kan gå endnu bedre Advarslen fra flere økonomer kommer, efter at Danmarks Statistik kom med nye tal for den danske vækst midt i november. De viste et rigtig godt 3. kvartal, men de viste også, at væksten i 3. kvartal i år i forhold til samme tidspunkt sidste år var hele oppe på 3,9 procent. Det er den højeste årsvækst i tredje kvartal siden 2006, hvor den danske økonomi var inde i en ganske solid overophedning Hertil kommer, at væksttallene for 3. kvartal i år sagtens kan vise sig at være endnu bedre. Det var kun første udgave af tallene, og som beskrevet i Berlingske i sidste uge sker der meget ofte det, at tallene bliver revideret i opadgående retning. Det kan derfor med stor sandsynlighed ske igen. I 2023 havde vi en ret flot afslutning på året, så hvordan væksten bliver for hele 2024, afhænger af, hvordan det går i 4. kvartal. Jeppe Juul Borre mener, at vi for i år kan ende med at få den højeste vækst siden 2006, hvor den kom op på 3,8 procent for hele året. Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at det kan komme til at gå endnu bedre. »Med de nuværende tal ser det ud til, at væksten for hele 2024 lander omkring tre procent. Hvis vi følger tidligere tiders revisionsmønster kommer det meget nemt over fire procent. Skulle det ske, vil det være første gang i 30 år, når man lige ser bort fra genåbningsåret efter pandemien i 2021,« siger Las Olsen. Trækker i den retning Hvordan det rent faktisk kommer til at gå med hele 2024, er naturligt nok uvist endnu, men som Berlingske beskrev, er tallene for vores BNP blevet revideret op med hele 375 milliarder kroner over de seneste ti år. Selv hvis vi tager de usikre coronaår ud af ligningen, er BNP-tallene blevet opjusteret med næsten 240 milliarder kroner siden 2014. Da de økonomiske vismænd kom med deres rapport her i efteråret, var budskabet om finanspolitikken ret klart. Vismændene ønsker en opstramning af finanspolitikken, men rapporten kom, før de nuværende og højere tal for den danske økonomi kom. I rapporten regner vismændene kun med en vækst i år på 2,3 procent. Trods advarslerne fra vismændene og økonomerne ryster regeringen ikke på hånden i forhold til finanspolitikken. »Ministeriernes vurdering af kapacitetspresset i økonomien og kravene til finanspolitikken på kort sigt er primært knyttet til udviklingen på arbejdsmarkedet snarere end kvartalsvise BNP-data,« lød det i en kommentar fra Finansministeriet i sidste uge i forbindelse med artiklen om de usikre BNP-tal. Las Olsen er delvis enig, men også kun delvis. »Man kan ikke sige, at finanspolitikken er for ekspansiv, bare fordi BNP-væksten krydser en bestemt grænse. Vi har også svagt stigende ledighed, moderat lønvækst set i forhold til omverdenen og behersket inflation, og det trækker i den anden retning,« siger Las Olsen og fortsætter: »Men det er klart, at BNP og resten af nationalregnskabet er en vigtig del af det samlede billede, og det vil trække i den retning, hvis det bliver revideret meget op,« siger Las Olsen. Kan sætte gang i inflationen Regeringens finanslov for næste år blev indgået i november i et forlig med regeringen, De Radikale og Socialistisk Folkeparti. Ifølge de foreløbige tal skulle finanspolitikken være det, man kalder nogenlunde neutral. Det vil sige, at den ikke skubber til økonomien. Det man frygter, hvis den er for ekspansiv, er, at finanspolitikken skubber økonomien ind i en løn- og prisspiral, der efterfølgende kan give en stor nedtur, fordi virksomhederne mister konkurrenceevne. Årene efter 2006 var bestemt ikke særlig morsomme med stort fald i beskæftigelsen og stigende ledighed. Helt så slemt tror de færreste, at det kommer til at gå denne gang, men hvis finanspolitikken er for ekspansiv, kan den ende med at sætte gang i inflationen igen. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen mener, at det i den sammenhæng er vigtigt at se, at den danske økonomi er delt i to. En del med medicinalindustrien og en uden. Medicinalindustrien er primært Novo Nordisk, mens resten af industrien i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, der dog også har en stor eksport. Det går langt bedst hos Novo Nordisk, men det er også medicinalindustrien, der kan klare det største løn- og prispres, fordi det er nogle meget højproduktive virksomheder. Konkurrenceevnen hos den resterende del af industrien, kan ikke klare samme store lønstigninger, påpeger Helge J. Pedersen. »Overordnet set mener jeg ikke, at der er brug for en ekspansiv finanspolitik, når vi ser på arbejdsmarkedet. Lønstigningstakt, der ligger over fem procent. Mange år tilbage for at finde noget tilsvarende,« siger Helge J. Pedersen og fortsætter: »Det er primært inflationen, der kan blive problemet med finanspolitikken, fordi du kan få en overophedning på arbejdsmarkedet. Her er der andre dele af Produktionsdanmark, som er langt mere følsomme over for høje lønstigninger, end medicinalindustrien er. Det er vigtigt at være bevidst om, at vi har fået et todelt Danmark,« siger Helge J. Pedersen. Slår de andre af banen Uanset om man kan lide det eller ej, har den todeling af den danske økonomi skabt lidt af et vækstmirakel. Tal, som Sydbank har fundet frem for Berlingske, viser, at den danske økonomi er vokset med lidt over 13 procent siden 4. kvartal 2019. Det er mere end USA, der i samme periode også har haft solid fremgang, og det er mere end dobbelt så meget som Sverige, Norge og Storbritannien. I lighed med Las Olsen mener cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen også, at det sagtens kan være, at vi kommer helt på en vækst omkring de fire procent. »Spørgsmålet er, om vi kan klare en vækst på fire procent? Men det mener jeg godt, at vi kan. Blandt andet fordi Novo Nordisk producerer markant mere i USA. Det tæller med i væksten herhjemme, men det behøver ikke at give nogen overophedning,« siger Søren Kristensen. Han understreger dog, at det er vigtigt at følge udviklingen på arbejdsmarkedet tæt. »Man kan ikke helt underkende risikoen for en overophedning. Finanspolitikken er måske en lille smule for ekspansiv, når vi ser på den lønvækst og den lave ledighed, som vi har. Vi er nødt til at følge mere med på de parametre i den kommende tid,« siger Søren Kristensen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/dansk-oekonomi-styrer-mod-sandt-jubelaar-vaeksten-kan-meget-nemt-blive